Vil du være fremtidens bedste chauffør?

Hos Frode Laursen tager du en uddannelse, hvor du bliver klædt på til fremtidens udfordringer.

Vi har bredden i vores transporter, hvor vi distribuerer alt fra dagligvarer til byggematerialer. Du vil derfor i løbet af din uddannelse få mulighed for at rotere mellem forskellige materiel- og godstyper og de vilkår, der knytter sig hertil.

Du starter din uddannelse på vores terminaler, hvor du vil lære godset at kende, inden du får dit kørekort, og kommer ud, og får kilometer bag rattet.

Vi planlægger din udvikling tæt opad dine skoleophold, så du får brugt dine nye kørekort og beviser i praksis, fx kørsel med temperaturfølsomt gods og kran. Under uddannelsen får du en chauffør-mentor, der med fast hånd guider og støtter dig, fordi vi mener at tryghed, sikkerhed og udvikling skal være en stor del af dit uddannelsesforløb.

Uddannelsen tager udgangspunkt i Vitten, nord for Aarhus, eller Tølløse. Uddannelsen til godschauffør tager 2,5 år, hvor du samlet er på den lokale erhvervsskole i knap 30 uger. For at starte som godschaufførlærling forudsætter det et bestået grundforløb, læs nærmere her.

Som lærling forventer vi, at du er engageret, og tager medansvar for din uddannelse, og generelt er positiv, fleksibel og imødekommende.

Hos os får du en alsidig uddannelse, med fokus på din udvikling, og muligheden for at blive blandt fremtidens bedste chauffører. Du vil sammen med vores øvrige 75 elever og lærlinge indgå i en elevklub, med mange fælles aktiviteter på tværs. Derudover fastansætter vi 80 % af alle vores chaufførlærlinge efter endt uddannelse.

Udfyld din ansøgning nedenfor, eller kontakt Personalechef Jan Hedegaard på 5218 6290 hvis du vil vide mere. Send din ansøgning inden d. 18. november 2018. Vi indkalder løbende til samtaler.

Visit Us On FacebookVisit Us On LinkedinVisit Us On Youtube